Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Enterprise Europe Network Udvikling af CBMI's hjemmeside sker med støtte fra EU's Regionalfond
Forsiden | Kontakt | Log ind
Translate  
PROJEKTERARRANGEMENTERNYHEDERVIDENSAMARBEJDE
23. July 2010

Ny energi fra biomasse i Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner

De tre kommuner er langt over landsgennemsnittet med at omlægge til bioenergi – men der er stadig nye muligheder for at erstatte fossile brændsler med bioenergi. Det er især mere halm, biogas og pil der peges på som muligheder i ny rapport
 
Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner er i eliten, når det drejer sig om bioenergi. Ikke alene har man sat sig meget høje mål i nye klima- og energiplaner for at reducere CO2 udslippet, men man har allerede en meget høj andel af bioenergi i varme- og elforsyningen i forvejen. I de tre kommuner udgør bioenergien mellem 28-35 % af bruttoenergiforbruget, mens det på landsplan kun ligger på 9,5 %.
 
Det er rigtig flot af de tre kommuner – og man arbejder videre med de ambitiøse mål. Bl.a. gennem det EU-Interrreg og Region Midt finansierede projekt Enercoast, der har fået lavet undersøgelsen.
 
Flere muligheder
Der er stadig masser af uudnyttede restbiomasser og energiafgrøder til energi. Det er både fra landbruget, skovbruget og kommunernes naturpleje. Det er nu dokumenteret i den ny rapport fra Ea Energianalyse, som har analyseret bæredygtigheden af en række biomasser, der kan bruges til biogas og kraftvarmeproduktion i Østjylland.
 
Rapporten peger især på muligheder inden for
 
Biogas
  • Der er gode potentialer for at erstatte fossil naturgas og kulfyret kraftvarme med biogas i de tre kommuner, hvor 2-3 større biogasanlæg er på tegnebrættet
  • De økonomiske betingelser for biogas er dog vanskelige, på trods af Grøn Vækst intentionerne, fordi det er vanskeligt at få placeret og miljøgodkendt nye anlæg, at få afsat varmen til fjernvarme i området og at skabe driftsøkonomi i anlægget
  • Biogas har potentialerne med de nuværende forhold til at lave billigere energi til forbrugeren end fx kul og naturgas
Fast biomasse:
  • Træflis, halm og affald er meget vigtige energikilder i de tre kommuner og har stabile  og kendte forsyningskæder.
  • Især halm har store uudnyttede potentialer i alle tre kommuner, men en vigende afsætning betyder at kun ca. halvdelen samles ind. Mange biomassefyrede kraftvarmeværker vil helst bruge træflis eller træpiller, idet halm kan få kedlerne til at korrodere. Der er 9 halmfyrede værker i de tre kommuner, men produktionen er væsentlig højere.
  • Træflis produceres der en del af i de tre kommuner, men forbruget til Randersværket og Novopan industri overstiger langt den lokale produktion, så der importeres netto en del træflis fra andre egne i Danmark og fra Baltikum. Der er 11 flisfyrede værker i de tre kommuner
  • Markedsprisen og kvaliteten afgør hvor meget der anvendes fra lokale kilder, og nye konkurrerende typer fra landbruget kan komme i spil, fx pileflis og Elefantgræs
De tre kommuner deltager i projekt Enercoast, som skal udvikle et marked for biomasse til energi rundt om Nordsøen i et samarbejde med tyske, engelske, norske og svenske partnere. Center For Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation (CBMI) leder den danske del af projektet,.
 
Rapporten er på engelsk, med fyldigt dansk sammendrag. Læs hele rapporten her.
 
Yderligere oplysninger hos projektleder Knud Tybirk, kt@cbmi.dk tel, 4030 1141
 
Relevante filer:
Vurder artiklens relevans. Vælg mellem 1-5 hvor 5 er bedst.
Send artiklen til en ven.

Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation • Agro Business Park • Niels Pedersens Allé 2 • 8830 Tjele • Telefon 89 99 25 00 • cbmi@cbmi.dk
Udviklet af landIT